Hvad er relationel kapacitet og silotænkning?

Hvordan nedbryder man silotænkning?

Alle der har arbejdet i offentlige - og i andre komplekse organisationer - ved hvad det vil sige når der opstår ”siloadfærd”. Det skyldes ofte at teams, afdelinger eller enheder bliver så fokuseret på at løse egne opgaver, at de i hverdagens travlhed nedprioriterer samarbejdet med kollegaer der sidder andre steder i organisationen – selvom samarbejdet ofte vil have en positiv betydning for deres egen opgaveløsning. Der kan mangle organisatoriske strukturer og forudsætninger for det tværgående samarbejde, og ofte mangler der en fælles relationel forståelse for, at opgaverne løses bedst, når de løses sammen.

I den offentlige sektor ser vi en voksende kompleksitet i opgaverne, og det stiller nye krav til de involverede parter. Dette både nødvendiggør og understreger vigtigheden af, at det tværfaglige samarbejde fungerer så godt som muligt. Det er altså blevet en forudsætning for organisations virke, at medarbejderne kan række ud til hinanden og finde løsninger på kryds og tværs. Når vi lykkes med dette, får vi brugt vores ressourcer bedre, vi finder bedre løsninger for borgerne – hvilket i sig selv er positivt for borgerne – og vi kan også se, at det har positiv betydning for kommunens økonomi. Hvis der er stærke modsætninger mellem siloerne, hvor man går i vejen for hinandens opgaveløsning – også selvom man ikke er klar over det - er det frustrerende for medarbejdere, ledere og ikke mindst for de borgere som har brug for hjælp. Dette kan i de værste tilfælde betyde, at borgeren ikke bliver hjulpet, men faktisk får en forværring af sin situation, eller at borgeren bruger så meget tid og energi på at koordinere sine egne indsatser, at borgeren bliver demotiveret og lidt giver op på samarbejdet med kommunen.

Hvordan håndterer man siloadfærd?

Ledelsesadfærd på alle hierarkiske niveauer spiller en afgørende rolle her – netop fordi siloadfærd ofte er et udtryk for, at medarbejdere og ledere oplever, at blive målt på deres opgaveløsning i siloen – og ikke i de opgaver der går på tværs af ”siloerne”. Dette på trods af, at det er de tværfaglige opgaver, der kan vælte et kommunalt budget, hvis ikke de løses og håndteres effektivt. I mange offentlige organisationer er der gode strategier og visioner for, at man ønsker at bevæge organisationen i en retning, hvor den bliver dygtigere til at arbejde på tværs, men denne forandring er svær at gennemføre i praksis.

For at blive dygtigere til dette, har organisationen behov for bedre koordinering af indsatserne på tværs. Dette er baggrunden for teorien om ”relationel koordinering”. I Joint Action har vi videreudviklet på denne teori, med afsæt i vores egen forskning og erfaring i samarbejdet med den offentlige sektor, og bruger i dag ”relationel kapacitet” som rammeværk for vores arbejde. Hvis den relationelle kapacitet er høj, øges organisationen kapacitet til at løse komplekse og tværfaglige opgaver på en effektiv måde med høj kvalitet.

I Joint Action har vi udviklet en IT-platform, hvor vi kan undersøge den relationelle kapacitet samt den relationelle ledelsesadfærd – både internt i enheder og ikke mindst mellem enheder. Med vores værktøj dokumenterer vi hvor der er styrker og svagheder i det tværgående samarbejde. Vi ved hvordan udfordringerne opstår, hvad de leder til og hvordan man systematisk og struktureret kan adressere dem, så alle de involverede aktører kan bidrage til at udvikle den organisatoriske sammenhængskraft. I tillæg analyserer vi også psykologisk tryghed, da kombinationen af relationel kapacitet, relationel ledelse og psykologisk tryghed, er afgørende information om, præcis hvilke handlinger der skal igangsættes for, at organisationen udvikler sig i den rigtige retning.