Hvad er relationel kapacitet

En lang række forsknings studier har de seneste år undersøgt sammenhængen mellem evnen til at koordinere de tværgående indsatser og de effekter som organisationerne opnår, ud i fra en internationalt anerkendt teori om ”relationel koordinering”. Det viser sig at evnen til at koordinere på tværs har en stor betydning for kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Denne teori har sit udgangspunkt i den private sektor med fokus på kendte arbejdsprocesser.

I Joint Action har vi videreudviklet på denne metode. Vi har gennemført et forskningsprojekt i danske kommuner som resulterede i vores teori om ”relationel kapacitet”, som i høj grad handler om evnen til at håndtere komplekse udfordringer omkring borgere. Vores definition på relationel kapacitet er: ”evnen til at skabe effektive samarbejdsrelationer omkring komplekse og dynamiske tværfaglige og tværorganisatoriske opgaver, når og hvor behovet opstår”.

I jeres organisation, har I helt sikkert nogle områder, hvor der er høj relationel kapacitet, mens det kan være ganske fraværende andre steder. De steder, hvor der er høj relationel kapacitet, er det lettere for alle medarbejdere, uanset deres udgangspunkt, at tilgå og bistå opgaver i andre afdelinger, hvor deres ekspertise kan være relevant for at nå frem til det bedst mulige resultat. Det modsatte er tilfældet de steder, hvor der ikke er en høj relationel kapacitet.

Formålet med at arbejde med opbygning af relationel kapacitet i organisationer er, at tværfaglige relationer mellem aktører skal fordre mere forståelse for hinandens arbejde, påvirkningen heraf, samt hvordan tværgående samarbejde kan bidrage til, at opnå en effektiv opgaveløsning eller forløb indenfor ens eget arbejdsområde. Dette brede samarbejde kan netop nedbryde siloadfærd og siloorientering, hvor man ofte bliver fanget i bestemte mønstre eller vaner, som mindsker produktivitet. Dette kan lede til samarbejdsvanskeligheder, frustration og konflikter, da man arbejder ud fra sit eget udgangspunkt med fokus på sine egne målsætninger og måske kan overse, hvordan ens arbejde påvirker andre i et større organisatorisk perspektiv.

Vores forskning peger på, at hvis vi ønsker at skabe bedre kvalitet og højere effektivitet i offentlige organisationer, så skal der i højere grad arbejdes på at løfte kvaliteten af samarbejdet på tværs af fag og funktioner, fremfor optimering af de enkelte enheders lokale opgaveløsning.

Ofte ser vi at samarbejdet i organisationer er personafhængigt. Det kan være en forklaring på, hvorfor der er så stor variation i samarbejdskvaliteten fra en kompleks sag til en anden – og derfor er det nogle gange tilfældigt, hvilken kvalitet den enkelte borger oplever at få. Det er vigtigt, at I som organisation ikke er afhængige af, at jeres fagprofessionelle har gode private eller venskabelige relationer, og derfor bliver sårbare hvis der er enkeltpersoner der skifter job, bliver langtidssygemeldte eller andet. Ved systematisk at sætte fokus på og skabe et sprog for de samarbejdsrelationer man har til hinanden i professionelle relationer, kan vi mindske betydningen af de private og venskabelige relationer for opgaveløsningen, og fokusere på at udvikle produktive relationer. Det vil komme jeres borgere til gavn.

‍

Vores definition på relationel kapacitet er:

Læs meget mere om relationel kapacitet her.