• Cases
  • /
  • Undervisningsministeriet vil lykkes med tidlige og sammenhængende indsatser

Undervisningsministeriet vil lykkes med tidlige og sammenhængende indsatser

Af Carsten Hornstrup

Direktør - Partner - Chefkonsulent
Læringskonsulenternes inklusionsindsats samarbejder i perioden 2018-2020 med fem kommuner om at styrke et lokalt, systematisk og tværprofessionelt samarbejde bl.a. ved at afprøve indsatser med afdækning og opbygning af Relationel Kapacitet.

Relationel Kapacitet og Relationel Ledelse er begge emner, som efterhånden er ved at vinde indpas i de danske kommuner. Læringskonsulenternes inklusionsindsats i Undervisningsministeriet er en af dem, som er ved at opbygge deres relationelle kapacitet. Undervisningsministeriet samarbejder frem til 2020 med en række kommuner om at styrke et lokalt, systematisk og tværprofessionelt samarbejde. Det gøres blandt andet ved at afprøve indsatser med afdækning og opbygning af relationel kapacitet. Indsatsen skal hjælpe børn og unge og deres familier, så de oplever en sammenhængende indsats på tværs af skole og forvaltning. Denne case om børn, unge og familier afspejler de indledende overvejelser, som organisationer har, når man skal opbygge relationel kapacitet og benytte Joint Action Analytics.

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

Ledelse af sammenhængende og rettidige indsatser for børn og unge i udsatte positioner

En tidlig og sammenhængende indsats for udsatte børn og unge, og deres familier kræver et stærkt samarbejde mellem professionelle på tværs af fag og kommunale forvaltninger. Få indsigt i opbygningen af relationel kapacitet og hvad der kendetegner god ledelse af tværprofessionelle samarbejder.

I samarbejde med en lang række kommuner og offentlige ledere har Joint Action Analytics sammen med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Aarhus Universitet undersøgt, hvordan samarbejdet mellem de fagpersoner, der er involveret i at finde sammenhængende løsninger for udsatte børn, unge og familier, påvirker kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. 

Relationel kapacitet og positive effekter – kort fortalt

Relationel kapacitet er kort fortalt en teori og en analyseform, der gør det muligt at kortlægge og udvikle kvaliteten af samarbejdet mellem forskellige faggrupper eller fagpersoner. Analysen af relationel kapacitet fokuserer på, om de professionelle der skal samarbejde

  • har tilstrækkeligt kendskab til hinandens opgaver og arbejdsbetingelser
  • er gode til at holde hinanden informeret
  • er gode til at løse problemer og finde nye løsninger i fællesskab
  • oplever gensidig respekt mellem faggrupperne

Opbygningen af relationel kapacitet handler om at udvikle evnen til at skabe et effektivt samarbejde omkring komplekse opgaver og udfordringer. Dette kan fx handle om at sikre, at børn og unge og deres familier møder en sammenhængende og rettidig indsats på tværs af skole og forvaltning. Erfaringer fra forskningsprojektet viser, at når den relationelle kapacitet mellem de involverede fagpersoner er høj, så oplever borgerne også en sammenhængende løsning og at de får god hjælp til at håndtere udfordringerne. Modsat når den relationelle kapacitet er lav, så oplever borgerne usammenhængende løsninger.

Mere konkret så kan vi se, at en højere grad af relationel kapacitet, betyder at borgerne oplever:

  • At de får hjælp til at håndtere deres udfordringer.
  • At de bliver inddraget i at finde løsninger.
  • At der er sammenhæng i de professionelles indsatser.

Udvikling af relationel kapacitet med ledelsen i spidsen

Resultater fra forskningsprojektet viser, at sammenhæng i de tværgående indsatser, i høj grad er afhængige af en sammenhængende ledelsesindsats. Samarbejdet med kommuner og ledere viser således, at ledelsesindsatser har en meget konkret betydning for at skabe sammenhængende indsatser.

I de organisationer, der har størst succes med at skabe sammenhængende indsatser, har ledelsen både fokus på den tværgående indsats i egne organisation og i samarbejdet med andre organisationer eller fagområder. På baggrund heraf har forskningsprojektet kunne identificere en række kendetegn ved effektiv ledelse både i egen organisation og på tværs af organisationer og fagområder.

Kendetegn for god ledelse i egen organisation

Internt i egne organisationer arbejdes med en kombination af disse tre emner:

  1. En synlig og tydelig retning på de fælles opgaver.

Ud over at skabe og formidle en fælles vision for en sammenhængende indsats, så er lederne tæt på de medarbejdere, der er mest involveret i de tværfaglige indsatser – særlig i opstarten af arbejdet. Ved at være tæt på sikrer de en høj grad af tydelighed i, hvordan den enkelte skal bidrage til de tværgående indsatser. Det gælder fx hvilken rolle og opgaver de enkelte faggrupper har, i mødet om den fælles opgave.

  • Meningsskabelse gennem aktiv involvering.

Som supplement til en tydelig rammesætning arbejder disse ledere også med en meget høj grad af involvering. De skaber rum for deltagelse og involvering – og de insisterer samtidig på, at medarbejdere og mellemlederne bidrager aktivt. Når der eksempelvis skal findes løsninger på at håndtere udsatte børn, så er det effektivt at tage afsæt i den enkelte faggruppe og fagpersons viden, erfaringer og kompetencer.

  • Anerkendelse af bidrag og synliggørelse succeser

Sidst men ikke mindst har disse ledere fokus på at skabe læring omkring det der lykkes, selv om det i starten ofte slet ikke er alt der lykkes. Erfaringer fra projektet viser, at der er et stort læringspotentiale i succeshistorierne. Samtidig har disse ledere fokus på at arbejde med de negative fortællinger. De går aktivt ind i at udfordre fortællingerne og bruger dem til at udvikle den gensidige forståelse.

Kendetegn for god ledelse på tværs af organisationer og fagområder

Ledelsessamarbejdet på tværs af organisationer og fagområder er kendetegnet ved disse tre emner:

  • Lederne er synlige og går foran – sammen.

Et af de tiltag der ser ud til at være meget effektivt, er når ledere aktivt går sammen om at sikre grundlaget for medarbejdernes samarbejde. Det kan være, når der opstår negative fortællinger – eller når der skal åbnes for nye samarbejdsflader. Her går lederne aktivt sammen på tværs af ledelsesområderne, og optræder sammen foran mellemledere og medarbejdere.

  • Lederne udvikler helhedssyn og hensyn gennem større kendskab.

Ofte skyldes en manglende sammenhæng i indsatserne, at de forskellige faggrupper ikke har tilstrækkelig indsigt i de andre faggruppers opgaver, kompetencer og arbejdsbetingelser. Her går de aktive ledere ind og arbejder med den gensidige forståelse ved at invitere ledere og/eller nøglepersoner ind på deres domæner. Dels for at fortælle om deres opgaver, kompetencer og arbejdsbetingelser, og dels for at svare på spørgsmål.

  • Lederne rydder forhindringer for samarbejdet på tværs

Når det tværfaglige samarbejde skal etableres, oplever medarbejdere og mellemledere ofte mange mindre og større udfordringer. Det er alt fra at prioritere tiden til at deltage, faglige uoverensstemmelser, og til diskussioner om hvem der skal betale. Her er det også vigtigt, at lederne er tæt på processen, lytter til de problemer der opleves – og løser dem i fællesskab. Efterhånden som medarbejdere og mellemledere oplever, at der findes løsninger på deres udfordringer, bliver de selv bedre og bedre til at håndtere problemerne. Modsat, hvis lederne ikke understøtter en effektiv problemløsning, så risikerer man, at samarbejdet går i stå på grund af relativt små problemer.

Fakta

Læringskonsulenternes inklusionsindsats samarbejder i perioden 2018-2020 med fem kommuner om at styrke et lokalt, systematisk og tværprofessionelt samarbejde bl.a. ved at afprøve indsatser med afdækning og opbygning af relationel kapacitet.

UFORPLIGTENDE DEMONSTRATION

Oplev Joint Action Analytics

Efterspørg en tid nedenfor og vi kontakter dig. Vi vil tage udgangspunkt i din/Jeres situation, hvor vi i fællesskab finder ud af, hvordan I kan lykkes med at skabe sammenhæng omkring løsningen af Jeres/dine komplekse opgaver.